torsdag den 27. september 2007

2. oktober

På siden 2oktober.dk kan man læse en masse om den landsdækkende velfærdsdemonstration, der skal foregå i forbindelse med folketingets åbning...

Lige siden det blev offentliggjort har jeg vaklet mellem deltagelse og ikke-deltagelse. Tænker lidt, at en person mere eller mindre vel ikke batter så meget, men samtidig har jeg det også sådan, at hvis vi allesammen tænker sådan, så ser det sq sløjt ud med deltagerantallet - derfor har jeg nu - med 80% sikkerhed - taget en beslutning om, at jeg dælme tager til København på tirsdag!!!

For handler det ikke i høj grad om vores allesammens velfærdssamfunds overlevelse? - Og når nu stort set alle fagforbund i Danmark opfordrer deres medlemmer til at deltage, så kunne noget tyde på, at det efterhånden går ad H. til for rigtig mange faggrupper...

Derfor - op på barrikaderne på tirsdag - jo flere, jo bedre :-)

Driftsforstyrrelser

Hurra for TDC :-) - Eller skulle man nærmere kalde det dårlig timing? - Efter selvvalgt pause ved skærmen, startede onsdag fint med gruppearbejde - vi havde gang i en masse fine debatter indtil kl. 11.30, hvor BANG! - ingen internet-forbindelse!!! - Så er gode råd dælme dyre, når man sidder midt i en studiesituation, så alt blev prøvet: Genstart at computer, genstart af router, ud med alle ledninger og ind igen, men lige meget hjalp det...

Det virkede ærlig talt lidt besynderligt, at der ikke var hul igennem til nettet. Vi har nemlig IP-telefoni og telefonen virkede upåklageligt... Et opkald til TDC, hvor jeg blev bedt om at slukke for routeren gav absolut intet resultat, idet manglende strøm til routeren er ensbetydende med at telefonen ikke virker... Endnu et opkald, hvor jeg mødes af en stemme, der køligt bekendtgør, at der "i øjeblikket er driftsforstyrrelser i hele landet, vi arbejder på sagen og har desværre ingen tidshorisont!" - What!?! - tænker man så... Ikke engang et lille hint til hvor længe det vil vare...

Efter adskillige tjek efter "hul igennem" i løbet af dagen og først på aftenen opgav jeg mere eller mindre at komme i kontakt med omverdenen... Bevares, det lykkedes ind imellem - af 5-10 min. varighed, men hvad kan bruge det til? - Det bliver blot et kæmpeirritationsmoment, så computer fik lov at være computer endnu en dag...

Forbindelsen er fortsat ikke så stabil, som den kunne være, men jeg kastes da ikke direkte af mere - nu er den bare lidt langsom ind imellem...

Så "Goodbye planlægning" og disponering af tid... Havde planer om at læse teori i dag, men nu er det hele så blevet rykket en dags tid, hvilket vil sige, at noget af weekenden må tages til hjælp - og hvorfor? - Pga. driftsforstyrrelser!!!

mandag den 24. september 2007

Michael Laudrups tænder

Studiefri - eller burde jeg nærmere kalde det computer- eller skærmfri???

- Synes både krop og sjæl så småt begynder at udvise tegn på, at det er ved at være påkrævet lige at holde et par fridage fra skærmen... - Om aftenen er øjnene røde og i hovedet føles det som om, der sidder en eller anden fætter med en lille hammer på indersiden af panden og banker løs - og NEJ, det er ikke tømmernænd, selvom det sq godt kan føles ligesådan :-)

Med disse ting in mente besluttede jeg mig søndag formiddag, at de næste par dage ville jeg holde mig på behørig afstand af computeren - så vidt det nu lader sig gøre... Det fungerer sådan set fint, men så dukker der endnu en hurdle op, for hoveddunken og røde-øjne-fænomenet fortsætter i uformindsket grad af TV-kigning, skulle jeg hilse og sige!!!

Jeg havde ligesom besluttet, at når nu ikke computeren kaldte så meget, så skulle dagen tilbringes sammen med kæresten, og hvad kan vi dog finde på? - En tur til Munkholmbroen (hvilket efterhånden er en fast søndagsforeteelse her i huset) og så hjem og glo på film, for det er jo arbejdsdag mandag!!! - Og hvad kaster vi os over? - Rejseholdet Gudhjælpemig!!! - Fint nok, kanon serie, men den er lidt for svær at slippe igen, så vi endte med at se en 7-8 afsnit inden Forbrydelsen kaldte, og så er vi jeg jo lige vidt, for fjernsynskiggeri er mindst ligeså ødelæggende for øjne og hoved, som computerskærmen er :-)

I dag har jeg så taget fat om nældens rod - om jeg så må sige: Jeg har valgt at "nøjes med" at opdatere mig selv rent studiemæssigt og ellers holde PC og TV slukket hele dagen, og i stedet kaste mig over en god bog "Michael Laudrups tænder", som varmt kan anbefales, hvis man trænger til et rigtigt godt grin :-)

Nu sidder jeg så alligevel her og tæsker i tastaturet, tænker om jeg efterhånden er ude i noget, der minder om afhængighed??? - Ved det ikke, men havde lige behov for at dele ud af, hvor svært jeg egentlig finder det at lade teknologien hvile i et par dage...

Men nu skal det være, jeg holder mig helt væk resten af i dag og i morgen med, og vender tilbage i "fælden" onsdag forhåbentlig med et hoved, der er renset for sviende øjne og bankende fætre :-)

torsdag den 20. september 2007

Flickr...

Må ærligt erkende, at det her FLickr-væsen blir man dælme forfalden til... Efterhånden som man kommer dybere og dybere ned i alle de mange muligheder, der gemmer sig, så åbner sig jo nærmest en helt ny verden - med et væld af muligheder...

Lige nu har jeg siddet og ekerimenteret lidt med at lave et Flickr-badge, som viser sig at være noget af det mest simple i verden - bortset lige fra, at jeg ikke kan få det udgivet - ikke noget med selv at sidde og generere en masse koder osv. - næ, det klarer Flickr helt og holdent for os... Må sige, at jeg nu også kan se, hvilke muligheder, det giver for eksempelvis at smide et slideshow ind på forsiden af min hjemmeside, så billederne skifter af sig selv...

Hvor er det herligt, og hvor ville jeg dog have givet meget for at kende Flickr for år tilbage - sikke mange timer, jeg kunne have sparet...

Ud af mørket...

Michael Falch udsender nyt album på mandag :-)

Jeg har tidligere været voldsomt involveret i hans fanklub, De Vildeste Fugle, som desværre måtte lukke tidligere i år, blot en måned før den kunne fejre 10 år. Så mandag er en dag, jeg længe har set frem til, ikke mindst er jeg spændt på, hvor meget, de nye sange bærer præg af hans skilsmisse...

Som en ekstra bonus dukkede han pludselig frem af mørket i form af genoptaget mail-kontakt - og jeg må sige, jeg nyder at udveksle disse mere dybsindige ord med ham - og jeg glæder mig selvfølgelig til at komme ud og opleve ham live i løbet af november måned... Trænger efterhånden til noget andet input end det, jeg får foran computeren :-)

Synes godt nok, jeg knokler på, men har ligger underdrejet i nogle dage med en begyndende halsbetændelse, der åbenbart ikke rigtigt ved, hvad den vil, så jeg starter dagene med masser af energi, for om eftermiddagen af måtte erkende, jeg er nødt til at kaste mig under dynen, for igen at vågne næste morgen og føle mig totalt fit for fight...

Dermed når jeg heller ikke helt de ting, jeg planlægger - således er min DmD-hjemmeside voldsomt forsømt - hvilket jeg unægteligt håber at få rettet gevaldigt op på i næste uge, hvor jeg forhåbentlig er kommet mig over de værste sygdomstegn... - Jeg ved ikke, om det er fælles for alle mennesker, men når jeg har en masse planlagte opgaver, der ikke lige nåes alligevel, så bliver jeg enormt stresset og føjer blot mere til sygdomstegnene, derfor har måttet omstrukturere dagene her i tiden, og således når jeg ikke til bunds i de bunker af arbejde, der ligger og venter - men heller et lille stykke ad vejen end slet intet ;-)

torsdag den 13. september 2007

Nyd det sidste år i 30'erne

Hmmm... Alder er en underlig størrelse - det er ikke noget, man sådan går og tænker over i det daglige, og man er vel et eller andet sted kun så gammel, som man selv følger sig, selvom "skroget" efterhånden ind i mellem har lidt svært ved at følge med i det tempo, man gerne vil have på...

Men når man så har fødselsdag - som jeg har i dag, så bli'r man i allerhøjeste grad mindet om sin alder - ikke mindst af alle de hilsner, man modtager i løbet af dagen... - Jeg har utroligt svært ved at forholde mig til, at jeg næste runder de 40 år, for hvor pokker er alle de år dog blevet af? Og jeg føler mig stadig som en 25-årig :-) - Blev dog så lige mindet om det her til morgen - den første sms, der tikkede ind på mobilen startede med ordlyden: - "Husk nu at nyde det sidste år, du får i 30'erne" - De "søde tøser", jeg omgiver mig med, skal sq nok særge for at minde mig om, hvor det bærer henad :-) - Hold op, en påmindelse at vågne op til, men jeg vælger at se positivt på det: Alderen har givet mig SÅ meget erfaring, som jeg nødigt ville være foruden - og sikke en fest, jeg skal holde næste år :-D

Hvert år overraskes jeg over, de ting, der liiiiige skal gøres på sådan en dag, for der kommer jo ikke nogle videre mennesker, men alligevel skal man lige det ene, det andet og det tredje, så tiden flyver afsted med den sædvanlige travlhed over sig, og før jeg får set mig om, er dagen overstået...

Og så læg i øvrigt lige mærke til det fantastiske vejr!!! - Ved godt jeg langtfra er den eneste, der har fødselsdag i dag, men jeg vælger at tro på, jeg har min del af æren for det i år :-)

onsdag den 12. september 2007

Tidsrøveren over dem alle!!!

Tiden går ufattelig hurtigt, når man sidder ved computeren - efter at være vendt hjem fra ferie, har jeg nu kæmpet mig igennem en uges mail og ikke mindst fået a'jourført mig selv i alle fag... - Hold op, et arbejde - alene at få læst alle indlæg på Bb har taget en hel dag!!! - Men det hjælper på det, og jeg kan nu begynde at se frmad mod noget af det andet, der er blevet forsømt, mens vi har været på ferie - bl.a. opdatering af hjemmesiden... - Men det bliver nu såmænd nok udsat til i morgen, synes godt nok øjnene er ved at føles lidt trætte ;-)



Ellers en herlig ferie, hvor vi har fået set en meget stor del af Sønderjylland - eneste større by, vi ikke lige besøgte, var Haderslev - og hvorfor mon? :-) Vi havde fantastisk vejr - bortset fra blæsten - og så boede vi på et fantastisk sted: Bajstrup Bondegårdsferie, hvor vi havde en masse plads og fulddstændig ro - det var lige før, man kunne sætte et kryds i kalenderen, når der passerede en bil...

Og nu skulle man jo så tro, at man vendte hjem med en masse fornyet energi - ja, tak, det gør man såmænd også, men kors, hvor man trænger til at sove og fordøje de mange nye indtryk... Når så vi er landet hele herhjemme, kan jeg så tage fat på studiearbejdet, hjemmeside, billedsortering og hvad der ellers lige ligger og venter. Sidstnævnte er jeg så småt kommet i gang med, men der er mange flere, hvor de kommer fra, og mon ikke et par af dem ender med at dukke op her i bloggen...

Men uanset hvad, så var det fedt at vende snuden hjemad - og ikke mindst at erfare, at DmDs nye single "Griber du mig, når jeg falder" nu er tilgængeligt for download. Det er noget, der er set frem til med længsel i flere måneder!!! - Den sang har nok en af de stærkeste tekster jeg nogensinde har hørt!!!

Konklusionen nu, hvor jeg igen er landet hjemme i Sonnerup, kan altså meget hurtigt blive: Øst, vest, hjemme bedst, eller sagt på en anden måde: Det er superfedt at være ude og opleve "verden", men hold op, hvor er det dejligt at komme hjem igen!!!

lørdag den 1. september 2007

Hjemmeside


Og så fik vi også lige taget fat på Flickr, hvor jeg faldt over et ret okay billede af Rie - de fylder meget i mit univers:
Billedet er taget af mbn

Og tjek så i øvrigt min fanklub-hjemmeside: dmdsupport.dk

Første indlæg

1.9.2007
Så kom tiden, hvor jeg også kaster mig over dette blog-væsen... - Egentlig ikke noget, jeg tidligere har følt et behov for, men på den anden side, så er det nok meget godt at være velbevandret i sådanne sider i fremtiden...

Det har været super at komme tilbage på seminariet, og få lov til igen at føle sig som studerende. Dagen i går gav svar på en masse ubesvarede spørgsmål omkring hvad et "Udviklingsprojekt" egentlig er... Det gav en masse ro og en forventning om at det bliver superspændende at komme i gang - eneste minus er at vi ikke har fri fra andre fag til virkelig at fordybe os i vores projekt...

I dag er dagen så startet med Multimedie, hvor jeg kan mærke en sprudlende forventning om, at det bliver rigtigt fedt - helt legalt - at fordybe sig i computeren og dens utallige muligheder uden at skulle skele til at "Hov, nu er der sørme lige smuttet seks timer ved skærmen"... Og hvad så? - Det er et led i mit studie, kan være helt legalt det næste halve år :-)

Specielt glæder jeg mig til atkomme til at kigge nærmere på fremstilling af animationer... - Eller billedbehandling i det hele taget... - Og i det hele taget vil jeg forsøge at nå så meget som overhovedet muligt i dag, således at jeg ikke får for magne hængepartier i løbet af den uge, jeg ikke er hjemme...

Ellers er jeg så småt også ved at indstille mig på, at det er lidt underligt at komme i gang og så lige drage afsted på ferie i en uge, før jeg igen kan tage fat på stoffet, men på den anden side så er det også ved at være tiltrængt at komme væk og slappe totalt af :-)

Weekendens helt store irritationsmoment må så klart være, at "Griber du mig... " - DmDs nye single udkom i går, og jeg ikke har en kinamands chance for at få fat i den, før jeg vender snuden hjem til Sjælland igen den 8. september... Men sådan er det jo, man kan ikke få både i pose og sæk...