Hilsner fra Grønland

Jeg har en veninde, Mia, der også er i gang med pædagoguddannelsen. Hun er dog et semester foran mig, hvilket vil sige, at hun pt. er i gang med sin 2. lønnede praktik i Grønland af alle steder...

Hidtil har jeg kunnet følge en del med på sidelinien i hendes studie, og er da også blevet inspireret en del af de ting, hun har lavet, men hold op, hvor er der forskel fra seminarium til seminarium... - Men fordi jeg har haft muligheden for at følge med i, hvordan det går med studiet, så føles det altså godt nok noget underligt, at hun pludselig er så langt væk...

Det er ikke fordi vi til daglig ser så meget til hinanden - det er mest, når DmD er på tour, vi er sammen, men med bevidstheden om, at hun altså ikke lige befinder sig "rundt om hjørnet", som hun plejer, er jeg begyndt at savne hende :-) Det vidner selvfølgelig først og fremmest om, at følelsen af savn er en underlig størrelse, man ikke lige tænker så meget over i hverdagen, men den dag, hvor mennesker, der egentlig er ret vigtige for en, pludselig ikke lige er så let tilgængelige mere, så bliver man bevidst om, hvor meget, de egentlig betyder...

Samtidig med savnet, glæder jeg mig også over alle de mange oplevelser, hun ser ud til at få deroppe i det kolde. Ikke mindst er jeg betaget af de fantastiske billeder, hun smider op på hendes hjemmeside... På den måde kan jeg da følge lidt med i, hvad hendes liv er fyldt af lige pt., og samtidig også glæde mig til, hun igen har dansk grund under fødderne :-)